Praktiske oplysninger

Åbningstider

Tusindstrålen har dagligt åben fra kl. 7 til kl. 16.30.

Telefontid

Personalet tager så vidt det er muligt altid telefonen. Ellers kan der døgnet rundt sendes en sms.

Madordning

Børnene får serveret formiddagsmad, frokost, eftermiddagsmad og frugt. I de tidlige morgenstunder står der også lidt brød og frugt klar til de børn der kommer tidligt.

Ferier og lukkedage

Hvert år 1. august bliver der lavet en kalender hvor feriepasningsperioderne fremgår et år frem. Feriepasningsperioderne svarer nogenlunde til skolernes ferier. Tusindstrålen informerer forældrene omkring detaljer og tilmelding i ugerne op til hver ferie. Disse informationer finder i en lukket Facebookgruppe for forældrene i Tusindstrålen. 

I Tusindstrålen har det altid været sådan, at der er lukket faste dage, dels af hensyn til det enkelte barns behov for ferie, men også af hensyn til driften af Tusindstrålen. Dvs. at vi holder lukket de tre dage før påske, dagen efter kr. Himmelfart, uge 28, 29 og 30 samt mellem jul og nytår. 

Aalborg kommune stiller dog krav om alternativ pasning på lukkedage. For at opfylde kommunens krav har bestyrelsen besluttet at vi har sampasning med Bitte Bæk i Aalborg, hvis vi ikke selv dækker familiernes pasningsbehov.

Forælderudvalg

Tusindstrålen har tre forælderstyrede udvalg: Socialudvalg, vedligeholdelsesudvalg og basar/event-udvalg. Disse tre udvalg plejer Tusindstrålens indre liv, forældersamarbejde, netværk, vidensdeling og fællesskab. Alle familier er repræsenteret i et udvalg.

I 2022 -2024 har Tusindstrålen også et byggeudvalg. Grunden til dette er at vi er i gang med at bygge en ny daginstitution. Placeringen bliver i Aalborgs østlige del (hvor vi bor i forvejen). Det er en super spændende proces og vi glæder os til at flytte i nye lokaler 2023-2024.