Et kig ind i vuggestuen hos Tusindstrålen:

Tusindstrålen har ikke et traditionelt vuggestuetilbud. De børn der får tilbudt en vuggestueplads hos os, er oftest mindre søskende, familier vi kender i forvejen som er minimum 1 år. Institutionen er normeret til 4 vuggestuebørn.

I vores dagligdags struktur har vi samlet vuggestuebørnene på Regnbuestuen sammen med de børn, der har brug for en ekstra kærlig hånd. Den aktuelle stue er med to faste personaler. Vuggestuebørnene har deres eget område i haven, hvor legen kan foregå på deres præmisser og i umiddelbar nærhed med de voksne. Indtil nu følger de børnehavens rytme. Vi lægger vægt på en genkendelig hverdag der giver barnet tryghed.

Dagligdagen:

Institutionen åbner kl. 7 hvorefter børnene kommer.

Kl. 9 samles vi på stuen og holder morgensamling hvor vi sidder i kreds og siger godmorgen til hinanden. Samlingens indhold er oftest den enkelte årstid vi befinder os i og den nærmeste årstidsfest.

Derefter er der fri leg og mulighed for at deltage i madlavningen i køkkenet.
Igennem legen kan barnet udvikle sin forståelse af verden og fantasi.

De voksne arbejder ved siden af med meningsfyldte praktiske gøremål såsom madlavning, sy dukker, filte små dyr til årstidsbordet, havearbejde, rengøring mm?

Kl. 10.30 begynder vi at rydde op på stuen hvorefter vi samles og omkring bordet og har en aktivitet for eksempelvis tegne eller lave bivoks.

Derefter går vi alle på badeværelset for at vaske fingre, tisse og få en ny ble.

Bagefter samles vi på stuen til et lille eventyr/dukkespil inden vi nyder middagsmaden sammen.

Over middag bliver de børn der skal have middagslur puttet og resten går ud på legepladsen.

14.30 er der eftermiddagsmad og eventyr udenfor. Resten af eftermiddagen er vi udenfor medmindre vejret ikke tillader det.

Institutionen lukker 16.30 hver dag.

Alsidig personlig udvikling:

Her i vuggestuen skaber vi genkendelige trygge rammer med nærværende voksne. Personalet gør sit bedste for at være autentiske efterligningsværdige, med et roligt center som børnene kan spejle sig i. Det lille vuggestuebarn har brug for nærværende voksne der sætter ord på barnets følelser. Der er plads til alle følelser og står klar med råd og vejledning.

Til morgensamling har vi forskellige sanglege hvor barnet har mulighed for at udvikle sociale færdigheder, sprog, kropsbeherskelse samt at få en fællesskabsfølelse.

Sangene er årstidsrelateret og skifter derfor løbende efter hvilken en periode vi befinder os i.
 

Social udvikling:

Vuggestuebørn øver sig i deres sociale kompetencer såsom empati og udvikling af venskaber. For det lille vuggestuebarn vil legene for det meste foregå parallelt, idet barnet endnu ikke mestrer det sociale helt endnu. En spirende nysgerrighed efter kontakt med andre børn udfoldes af sig selv. For at styrke barnet socialt, kan vi invitere til en pædagogisk aktivitet. I garderoben hjælper vi hinanden med sko eller en vante, samt trøster dem der er kommet til skade. De lærer at drage omsorg for hinanden.

Natur, udeliv og science:

Maden er en pædagogisk aktivitet. Vi har vores egen køkkenhave hvor børnene har mulighed for, at få en naturlig nysgerrighed på at forbinde fra jord til bord. Haven giver rig mulighed for motorisk udfoldelse med små bakker, rødder i jorden, store sten og snoede stier. Haven er også her vi kan opleve årstidernes og vejrets skifte. Det suser i de store træer, bladene falder ned eller det er frostvejr. Måske sner det og man gør sig den erfaring at det kan være godt at beholde vanterne på udenfor. Vi oplever sommerfugle, arbejde i haven, de store børn snitter, de voksne reparere i haven, at plukke æbler, hindbær og brombær. Finmotorikken stimuleres blandt andet når vi forsigtigt løfter den lille bænkebider. Fuld fart kravlende hen over de små stubbe eller samler små blomster ind til en buket der kan pynte på årstidsbordet. I haven fordyber de voksne sig i havearbejde som børnene ofte er en del af, ellers er børnene ofte i færd med at genskabe aktiviteten i deres egen leg tæt på. Udenfor lærer vi også børnene at passe på naturen. Blomsterne skal vandes, frøerne hjælpes i buskadset så de kan få ro fra den store børneflok der suser afsted. Vi taler om vejret og påklædning. Det regner – hvad er så mon det bedste at tage på? Vi mærker regnen i vores ansigt, sneens kulde på næsetippen og solens varme stråler på vores kinder.

Kommunikation og sprog:

Til morgensamling er der mulighed for motorisk, sproglig udvikling gennem sanglege, rim og remser, fingerlege. Morgensamlingen består af kropslige fagter så børn uden sprog også kan deltage, så de får en følelse af at være en del af gruppen. Børnenes nysgerrighed starter samtaler, hvor børn og voksne følger med og derved læres nye ord som på et tidspunkt bliver til sætninger. Vi øver at skiftes og vente på tur. Børnene vil oftest tale om noget der har dem nært og giver plads til de andre ved at række hånden op. Børnene har mulighed for at opnå en større forståelse for tal, bogstaver, farver, tiden, kroppen og alt andet der hører det lille barns liv til, når vi sidder på kreds ved morgensamlingen.

Krop, sanser og bevægelse:

Børnene undersøger verden og sig selv igennem sanser og krop, fra morgen til de skal i seng. De kan slet ikke lade være. Inde på stuen bliver der dagligt lavet mad, hvor børnene oplever tilberedning og duften der breder sig på stuen. Børnene er deltagende i madlavningen ved at skrælle, skære, røre, blande og ælte. I høj grad dufte, mærke og smage forskellige fødevarer og strukturer. Ved måltidet sanser barnet maden og mærker en mæthedsfølelse. Inden måltidet har vi valgt at samle børnene i en pædagogisk aktivitet som f.eks. lege med bivoks, tegne eller gøre rent hvor alle sanser kommer i spil. Udenfor i haven mærker børnene naturens elementer som regn, varme, kulde, sne og blæst. Haven er fyldt med dufte fra grøntsagshaven, lavendler, kirsebærtræer, æbletræer og røgen fra bålet. Der er rigt mulighed for at udfordre krop og sanser i løbet af dagen.

Kultur, æstetik og fællesskab:

I institutionen har vi en fast rytme dags-, uge- og årsrytme. Baseret på Steiners tanker om det lille barn. Materialerne på stuen er nøje udvalgt med henblik på at skabe et sansende læringsrum. De voksne er også med til at skabe en kultur i den måde vi taler til hinanden. Vi er tydelige rollemodeller for det lille barn. En kultur hvor vi er gode ved hinanden og viser omsorg for dem der ikke har det godt eller er kommet til skade. Inden barnet starter bliver forældre indkaldt til en samtale. Her vil der blandt andet blive talt omkring barnets opvækst indtil nu, da det er med til at give os en bedre forudsætning for at kende barnet. Forældrene vil blive orienteret omkring pædagogik og hvordan en dag i vuggestuen forløber med alt hvad det indebærer. Vi skaber en forbindelse mellem familie og institutionen sådan at barnet oplever en gensidig respekt og imødekommenhed overfor hinanden. Der vil løbende blive afholdt forældremøder og det kan forventes at man bliver kaldt ind til en samtale omkring barnet når det har fødselsdag.
Barnet får tilknyttet en primær pædagog ved opstart der vil stå for indkøring i samspil med familien. Indkøringen er individuel efter det enkelte barn, og drøftes løbende med familien.
Opstartssamtale efter 3 måneder hvor primær pædagogen vil fortælle om hvordan opstarten har været. Tusindstrålen bliver barnets andet hjem, hvor forældre inddrages gennem udvalgsarbejde og får medejerskab igennem arbejdsdage og forældremøder og forældrebreve.

 
Søvn i Tusindstrålen:

Tusindstrålen har en velovervejet søvnpolitik. Denne er meldt ud til alle Tusindstrålens familier.

”Er barnet træt og har brug for søvn, bliver barnet puttet til at sove. Dette gælder alle børn under vores tag uanset alder.”

 ”Det er i samspil mellem forældrene og børnehavens personale der vurderer om barnet skal sove.”

” Vi vækker ikke børnene.”

” Kan barnet ikke deltage i dagligdag på grund af træthed og forældrene ikke ønsker at barnet kan få en lur, skal barnet hentes hjem”

Når ovenstående er sagt, tager vi selvfølgelig hensyn til barnets rytme i dagligdagen. Det er normalt for de små, at de bliver lidt trætte ved middagstid. Dog ved vi også at de har brug for et måltid mad før de puttes til ro. Herved får de en mere rolig søvn og bliver stabile i deres dagsrytme, hvilket barnet har brug for få et få en veludviklet appetit og spisemønster.

På alle stuer i Tusindstrålen har vi senge, madrasser, puder og dyner. Dette bliver brugt flittigt. Det handler ikke kun om søvn, men det kan også være at barnet har brug for en lille pause og putte med en bamse. Nogen hygger sig i de tidlige morgentimer med at ligge under dynerne i umiddelbar nærhed af de voksne og se børnehaven ”vågne op”.

Madkultur Tusindstrålen:

Maden er et af vores kerneydelser i Tusindstrålen. Det er også en væsentlig årsag til, at vi bliver valgt som daginstitution af mange forældre. Vi er optaget af at børnene får et tilbud om en sund og næringsrig kost i rigelige mængder. Vi gør os umage med, at vi kan tilbyde det som det lille barn har brug for, for at være dækket ind i en sund udvikling. Vi har i den anledning haft en diætist fra Aalborg sygehus ansat i 3 måneder. Hun har været med til at udvikle vores kostplan så vi er mest muligt dækket ind med vitaminer og mineraler 😊 Kostplanen er fast og også tilrettelagt ud fra hvad børnene har mulighed for at deltage i. Vi ynder et simpelt måltid med alt lavet fra bunden. Kostplanen er så fast at alle personaler kan lave maden i Tusindstrålen. Det hele ligger på rygraden og det væsentlige i at lave maden er kontakten med børnene og det pædagogiske arbejde omkring dette. Tilberedningen af maden ligger som en aktivitet kl. 9.30 efter vores morgensamling og børnene bliver inddraget.

Samtidig bruger vi også maden og tilberedningen af denne som en pædagogisk aktivitet. Børnene deltager i madlavningen hver eneste dag. De hakker, skærer, ælter, rører, skræller, vasker m.m. De finder service frem, siger bordvers, rydder af m.m. De får smagt på alt muligt forskelligt som arter sig på mange måder i konsistens, smag, farve, udformning, duft m.m. Et bombardement af sanseindtryk, som er svær at ”stikke” med andre aktiviteter. Maden kan opleves og udvider vores sanser. Tilberedningen af mad foregår ikke adskilt fra børnene men i det omfang børnene kan deltage i. Den voksne er tilgængelig, nærværende og i kontakt under hele processen. Dog er der noget som børnene ikke kan deltage i: Røre i varme gryder, tage ting ud-ind af ovnen, blende. Men uanset foregår det stadig i umiddelbar nærhed af børnene. Køkkenets placering gør at den voksne ikke vender ryggen til og kan bibeholde sin kontakt med børnene. De kan følge processen til vejs ende. En sansemæssig stimulation der udvider os alle i en positiv sund udvikling.

Mad er ikke kun et måltid vi spiser sammen på grund af sult og næring, men noget der er meget større end os selv. Vi forholder os til de enkelte ingredienser, hvor de kommer fra, regnen som har hjulpet dem på vej, solens dejlige varme, lys-mørke, den flittige og gavmilde bonde og alt muligt andet som hører livet til.